Sidevisninger i alt

Søg i denne blog

onsdag den 3. februar 2010

Fantastiske Futter fra Fruen IKKE kan strikke!

Ja undskyld den lille cyber-dans, men jeg kan slet ikke få armene ned. Var på ingen måde overbevist om at de sære, skæve, strikkede futter jeg havde begået nogensinde ville blive andet end én af de "ups'ere" som vi alle kunne grine af herinde.
Men nu er de filtet¨... og vaskemaskinen kan TRYLLE! Nu har jeg simpelthen de fineste små baby-futter - lige til en kølig aften i autostolen eller lignende. Tror jeg skal have købt noget mere uldgarn og eksperimentere lidt med størrelser og farvesammensætninger. Har nemlig blandt andet fundet en norsk vejledning hvor det vises hvordan man får de fineste harlekin-tern frem.
Look out family: I får sgu allesammen hjemmefiltede sutsko i fødselsdagsgave i år!

.....Nååå ja: I vil vel have billeder?
Her det noget tvivlsomme strikkede resultat:


Men SÅ kom de en tur i vaskemaskinen på 60 grader, og VUPTI:



Alle I strikkekyndige sidder sikkert og småfniser over mig, men jeg er sgi STOLT! Tænk sig at det lykkedes MIG at strikke noget som helst brugbart!

Det bedste af det hele er at de er SUUUPER nemme at lave. Hvis JEG kan lave dem kan ALLE:



STRIKKEOPSKRIFT:
Til ca. størrelser kan denne vejledning bruges:
Masker=Str

7=19
8=20-21
9=22-23
10=24-25
15=38
18=43

Slå f.eks 9 masker op på pind str 5½, og strik 9 riller - retstrik.
I vil så sidde med en lap på 9x9 - dem skal man have 6 af - 6x9 = 54 riller totalt
Derefter skal der 2 side lapper på (se billede) Fang 9 masker og strik igen 9 riller og afslut.
Så skal det hele bare syes sammen. Bogstav mod bogstav.

Håber I forstod det hjemmelavede stikkesprog ;-)

Vaskes i maskine på 40 eller 60 grader så de filter Vask med alm vaskepulver!

og så lige lidt links til nogle norske hjemmesider med samme 'lappesko' hvor man også kan se hvordan man kan sætte farver på lapperne og få de førnævnte små harlekinstern frem:















moatrolla.blogspot.com

1.bp.blogspot.com

tonem.net

5 kommentarer:

  1. wow her var lige den størrelsesforklaring jeg manglede på de fine futter, vil så gerne lave et par der tilnærmelsesvis er lige så flotte som dine :)
    Man skulle ikke tro du ikke har prøvet det før ;)

    SvarSlet
  2. Jeg skal lige høre dig om granets tykkelse... Svarer det til pind nr. 5,5? eller er det lidt tyndere?
    jeg er VILD med dit resultat! Så flotte!!

    SvarSlet
  3. Hej.. 😀
    Lige et par spørgsmål.
    Str 19 hvad svare det til? Søger nemlig til en baby. Og aner ikk hvad str det er.
    Og 9 riller er det 9 pinde?
    Hilsen Pernille. PS elsker dem. 😍

    SvarSlet
  4. Hej.. 😀
    Lige et par spørgsmål.
    Str 19 hvad svare det til? Søger nemlig til en baby. Og aner ikk hvad str det er.
    Og 9 riller er det 9 pinde?
    Hilsen Pernille. PS elsker dem. 😍

    SvarSlet
  5. Hej jeg forstår ikke hvordan du syr dem sammen? Kan du hjælpe evt med video

    SvarSlet