Sidevisninger i alt

Søg i denne blog

fredag den 5. februar 2010

Det er rent KINDERÆG!

Havde den anden dag vovet mig ud i snestormen og var vendt hjem med en rundpind og noget garn, fast besluttet på at SELVFØLGELIG skulle jeg da kaste mig ud i en Mary-hue! (Har jeg nævnt at jeg IKKE kan strikke?)


Nå, men jeg fik slået masker op, og løb så ind i første problem: Hvordan er det nu liiiiiiige med de vrangmasker? Hurra for You-tube og en tutorial.

(Var I klar over at der findes både norske og finske vrangmasker??? Det var i hvert fald nyt for mig. Men de norske var dem jeg erindrede min mor har lært mig - og som jeg jo så tydeligvis havde glemt igen! )

Er ved fantastisk mod, og strikker første pind rundt. OG SÅ GÅR JEG I STÅ! Hvorfor mon? Tjoooo.... altså pinde og garn passede jo sammen i tykkelse, MEN: På en rundpind skal man lige overveje hvor mange masker man skal have på og hvor lang 'tråden' mellem pindene så skal være. Jeg havde jo bare grebet den første den bedste - på 80 cm. Jeg skulle hilse at sige, at så kan maskerne altså ikke nå fra den ene ende til den anden, og man kan ikke strikke rundt.

Ergo skulle jeg ikke strikke dén aften. Men en smule begyndervanskeligheder skulle ikke slå mig ud! Så nu kan jeg endelig fremvise min bedrift, og:
 
DET ER RENT KINDERÆG!
1. Jeg har aldrig strikket på rundpinde før!

2. Jeg har aldrig prøvet at skifte over til fire strømpepinde før!

3. Jeg har aldrig lært at hækle!

...hvorfor søren kaster man sig så ud i det? Overmod? Dumdristighed? Kedsomhed? Ved det faktisk ikke - måske én af de dersens underlige 'graviditetslyster'? Men dén Mary-hue MÅTTE jo absolut afprøves. Lad os sige det sådan, at resultatet OGSÅ lidt er et 'Kinderæg'...
...et Kinderæg af småfejl!
1. Først og fremmest så var huen tiltænkt mig selv, men de lokale Super Best havde ikke garn og pinde der var helt tykke nok. Forsøgte at kompensere ved at slå 80 masker op, men er alligevel endt med en hue i størrelse ca. 4 år! Heldigt at Oscars kusine Marie så ER 4 år, ik'?

2. De der strømpepinde når man slutter af i spidsen af huen er da bare SVÆRE at styre. Tror nok at jeg fik tabt en maske og samlet den lidt forkert op igen, og der gik ged i at tælle omgange til sidst. Her ville 'magic-loop' (Se Youtube) altså have hjulpet mig, så det skal afprøves næste gang. Men man ser nu ikke eventuelle fejl og mangler i sådan en omgang loddent, sort garn.

3. Jeg synes sort er for dystert til små børn, men jeg havde jo ikke regnet med at den blev i børnestørrelse! Ergo måtte den have en farveklat, og jeg var en tur på YouTube og finde en video om hvordan man hækler små blomster. Når man aldrig har hæklet før, så er det DUMT at lægge ud med tyndt broderigarn og lillebitte hæklenål! Orv det tog nogle forsøg... og blomsterne er helt sikkert befængt med fejl, for jeg ANER ikke hvor søren man skal stikke ned i 'kædemaskerne' henne... og kan da slet ikke se at tælle dem i så tyndt garn. Men farvestrålende er de, og på trods af skævheder gjorde de huen en del mere 'lille-pige-tøset' at se på.
Den bliver i hvert fald skippet til Marie i Ringkøbing, og så håber vi, at hun og hendes mor bærer over med Tante Gittes begyndervanskeligheder.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar