Sidevisninger i alt

Søg i denne blog

mandag den 31. januar 2011

PUSTEBLOMSTEN

I julen lavede min ældste søn en del julegaver med porcelænstusch og hærdning i ovn. Men dét med at male og dekorere sine ting blev jeg faktisk helt bidt af. Så 4 hvide vaser som er købt et uvist sted i tidernes morgen er nu malet og står og tørrer i vindueskarmen. (Det kræver en rolig hånd at male med en ni-måneders baby på skødet, skulle jeg hilse at sige!) Jeg er dog ikke helt sikker på den første vase med HELE mælkebøtten. Måske skal den bare tørres ren, og være uden dekoration... altså en vase hvor 'pusteblomstens' frø er fløjet helt væk? hmmmmmm.....

STARS & STRIBES

Krea-dage er ren afslapning og opladning og mor-hygge. Når man så endda får bevilget en dag UDEN baby på slæb, så kan man jo hellige sig sludren, symaskiner, garn og bare NYDE at have begge hænder fri.
Det er ikke jordens største opfindelse jeg fik kreeret, men to par bukser til 'the boyz' i stjernedenim og med turkis/rødstribede bånd. Mit kamera er bare ikke villig til at fange farven på båndet særlig godt. Baaah!

onsdag den 26. januar 2011

RUTH & JEG...

...stiftede bekendtskab med hinanden engang i oktober måned.







Jeg slog masker op på pind 4 - helt efter opskriften, og gav mig til at strikke en lille vest. Hver gang jeg løb ind i et problem, jeg skulle finde svar på, startede jeg på en ny vest!
På den måde færdiggjorde jeg en lille vest til Gustav:


En barselsgave til min kusines datter, som blev givet sammen med små forede hjemmesyede bukser og lidt Holly's:

 og en vest til en www-nisseleg på Babyxplore.



Men den lille vest i bomuld var STADIG ikke færdig, selvom det var den første jeg startede på!

Men NU er den færdig! (Godt jeg valgte at strikke den i str. 9 måneder, for det er han jo nu! ) Jeg kan se, at jeg et enkelt sted har fået strikket en maske vrang, som skulle have været ret (eller omvendt... det forstår jeg mig ikke på) men ellers er jeg svært godt tilfreds med at én der ikke kunne strikke andet end ligeud for 3 måneder siden på så kort tid faktisk har færdiggjort hele 4 veste.

Her er den så. Ikke noget vildt og fedt projekt i forhold til hvad alle de dygtige strikkere kan bedrive, men JEG er ikke til at skyde igennem. JEG HAR SELV STRIKKET DEN!
 
 

Ikke vildt og fancy strik.... men når jeg engang bliver modig og rigtig god, så drømmer jeg om at kaste mig ud i projekter til mig selv. F.eks denne nederdel i slå-om model. MUMS!
 
Strikkekit kan købes hos TANTE GRØN

mandag den 24. januar 2011

PIP-GOK-PÅSKE-PLIM

Er du pip-gok-påske-plim? Således skrev en 'www-veninde' for nylig og længtes efter forår og påskerier. Og inspireret af hende måtte jeg indrømme, at jeg ikke VAR Påske-Plim, men helt sikkert BLEV det. Ejer stort set ikke påskepynt, men en tur på Stof 2000's hjemmeside efter gratis skabelon på fugl, og så kunne 8 små 'pipper' ellers pynte i husets vinduer.

...Hvis Julen varer lige til Påske, så kan man vel også godt starte Påsken lidt efter Jul????


lørdag den 22. januar 2011

Krea-kaos

Kender I det at hovedet er så fyldt med ideer, at man ikke aner hvor man skal starte? Jeg har en liste så laaaaaang med sager jeg vil have ud af systemet. Mest syede sager, men de kræver alle, at jeg lige tager mig tid til at tegne mønstre over på mønsterpapir, for ungerne er vokset en størrelse, og til mig selv skal der prøves nye mønstre. Jeg synes bare det er så kedeligt at tegne mønstre af.

Mens jeg tager mig sammen kører strikkepindene på lidt uafsluttede sager fra kurven, så en af dagene er der nok færdige strikkerier i huset. Forunderligt som 'knuder på garn' pludselig er en beklædningsgestand.

mandag den 17. januar 2011

Hvis der findes engle....

...så må de gerne holde hånden over min kammerat, og hans hustru i hånden denne nat. Kort fortalt: Cystisk Fibrose og lungetransplantation. Ventet med lige dele længsel og frygt. Hans to små børn vil så gerne have deres far hjem igen!

Hjælper det at bede, når ens religiøsitet er en svævende størrelse, snarere end en fastforankret, klippefast overbevisning? Hvis ikke, så håber jeg at en med bedre forbindelse, vil bede for mig, for jeg kan ikke bære tanken om... Nej! Jeg vil ikke engang skrive ordene!

fredag den 14. januar 2011

Mor er ikke sur...

Mor er SKUFFET!

....eller også er jeg LIDT sur og irriteret. Jeg havde bestilt to snitmønster i en engelsk wepshop, og her to dage efter er der allerede post til mig. JUBIII... Måske skal der klippes stof i stedet for at kollapse på sofaen efter nat med vågne børn? Men næh, nej. De har kun sendt det ene mønster, og stoffet der ligger klar til saksen er selvfølgelig til det mønster de ikke har sendt mig. øØØV! :-( Nå, der er sendt en mail afsted, og så håber vi, at de er lige så hurtige til at sende resten af min bestilling. Jeg havde ellers lige glædet mig til at sy lidt til mig selv, og IKKE til drengene for en gangs skyld.

torsdag den 13. januar 2011

Er det mord?

Jeg mener jo sådan helt Naivt, at man kan ALT hvad man sætter sig for... Man har bare større flair for nogle ting end andre ;-)
Der er dog TO ting som jeg hjertens gerne udbasunerer som 'svage punkter'. Den ene er stedsans. Jeg ejer ikke det der ligner. En vaniljekrans har mere stedsans end mig, og GPS er min hjælpsomme og uundværlige makker, når jeg bevæger mig tre gader fra kendte områder!
Den anden ting jeg ikke er for god til, er blomster og grønne planter. Jeg glemmer staklerne, så det eneste der endnu har overlevet lige så længe som silkeblomster her i huset, er en kaktus, som kun behøver vand en gang om året, og nogle HOYA CARNOSA, som kvitterer med blomster, når jeg tørster dem! (Se det er planter efter mit hoved)
Derfor ANER jeg heller ikke hvad der lige sker for årets Julestjerner. De plejer at opgive ævred ca. midtvejs i december måned, men i år står de STADIG flot i skrivende stund... Mit dilemma er bare, at jeg faktisk er rigtig TRÆT af at se på dem. Det er en juleblomst, og jeg trænger til at støve af, lufte ud og bringe mere forårsagtige grene ind i stuerne.
ER DET MORD, HVIS JEG KOMMER TIL AT 'TABE' DEM I SKRALDESPANDEN???

tirsdag den 11. januar 2011

VOKSI

Har I set at Lis holder ny Voksi-Workshop? kig ind hos: karlssonskludeskab.blogspot.com Altså personligt, så HAR jeg fået min lyst styret. Faktisk er det helt og aldeles hendes skyld, at jeg blev nødt til at sy et betræk til min ellers aldeles udmærkede Voksipose. Se bare her. SÅ smukt skal det da gøres. Livets træ og alle regnbuens farver = JORDENS FEDESTE VOKSI!




SO EIN DING MUSS ICH AUCH HABEN... tænkte den forvildede, højgravide hjerne dengang i starten af april måned (2010). Og igang gik hun. Med at tegne af (svært med kæmpe gravid mave) at søge hjælp hos kreative kvinder på Babyxplore, at tænke så det knagede, at applikere osv. osv. Jeg svedte bravt, og den 10. april lidt over midnat lavede jeg følgende indlæg på før-nævnte babyforum:

Min VOKSI er færdig, men det er for mørkt til at tage billeder. I stedet får I lige en takketale i bedste OSCAR-AWARD-STIL

TUSIND TAK TIL:



* Min yndlingsblogger Lis fra Karlssons Kludeskab, som flashede den labre multifarvede Voksi, som gjorde at jeg bare MÅTTE sy en version selv!
* Maj-Britt (Majse1980) for den fine billedvejledning. Den gjorde at jeg turde kaste mig ud i det, og hjalp mig rigtigt godt på vej.
* Bettina (Chickabee) som var så sød og rar at donere mig 2 anorakpinde, da mine lokale stofpushere meldte alt udsolgt og ingen planer om at få dem igen. Du er en skat!
* Mette (Sveskemor) for at lave 5 meter gul tittekant til mig, og for den gode tutorial i påsyning af selvsamme. HELT VILDT at det lykkedes i første forsøg! Du er for sej til at forklare tingene.
* Sigrig (Ziden) for gavmildt at fortælle om sine egne genvordigheder med voksi-syningen. Tror NEMT at jeg kunne have begået mange af de samme 'brølere' hvis ikke du havde haft selvironi nok til fortælle om dem herinde!
* Alle jer der før har syet voksier og lagt billeder på af dem, og beredvilligt svaret på spørgsmål. Tråden har været fantastisk inspiration.
* Sidst men ikke mindst: ALLE I SØDE KREA-KVINDER DER HUSERER HER PÅ BX!! I er fantastisk selskab, altid hjælpsomme, en stadig inspirationskilde og ..... bare DEJLIGE!!!

.....og nu da Voksien ENDELIG er færdig og jeg ikke kan få taget et ordentligt billede, så skal det dælme nok lige passe at jeg føder i nat!


Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal takke Lis for hendes indirekte medvirken til min DIY-fødsel alene hjemme på badeværelset næste morgen. ;-) (Læs om den vanvittige fødsel her) Tror at al den kravlen rundt på gulvet har været med til at sætte gang i sagerne.
Set i bagklogskabens kloge lys, skulle jeg nok bare have betalt mig fra at HUN syede én til mig. 1300 er altså BIILIGT for sådan et betræk! Men altså så havde historien om min voksi og fødslen jo været knap så god, og jeg er nu stolt over at have fået ALLE originalvoksiens detaljer med plus lidt ekstra.


Voksien før:


Her er min version syet i mælkedrengestribet yderstof, grønt/mint samt rødt inderfoer, gule tittekanter og applikation.


nærbillede af applikationen:


Når man åbner posen:


Posen bredt helt ud - fra begge sider:

For at den ikke skal være for varm til et sommerbarn er 'dynen' syet i fleece med gule anoraksnore:


...til vinterbrug har jeg jo ulddynen med de brune anoraksnore, som stadig ser fedt ud til det brune træ og de gule tittekanter. Jeg GLÆDER mig til at trille min lille lynkineser rundt i det Odenseanske sommerlandskab i den.

Det er bestemt ikke et gør-det-selv-projekt for nybegyndere. Men er du alligevel hooked på at forsøge dig, så TILMELD DIG LIS' KURSUS! kig ind hos: karlssonskludeskab.blogspot.com
Jeg er sikker på, at med hende i hånden slipper du for alle de grå hår og hovedbrud JEG havde over opgaven.
Voksien er jeg stolt af... med dette er nu mine bedste 2 gør-det-selv-projekter:









DIY - Min DIY fødsel alene på badeværelset

Var der ikke noget om, at jeg varslede at jeg ville fortælle om mindstemandens NOGET pludselige ankomst til denne verden?
Her kommer så: Gør-Det-Selv-Gittes Fødselsberetning. Den lange udgave af en MEGET kort affære

...eller når DIY tager overhånd!

I april sidste år købte vi et 70’er hus, der skulle totalrenoveres fra kælder til tag. Et af de sidste punkter på fornyelseslisten var badeværelset, og da jeg sidste sommer stod med en positiv graviditetstest blev vitsen, at så havde min mand da en deadline, for da jeg fødte Oscar, tilbragte jeg tiden med veer siddende på toilettet med tynd mave og Konge-kabale på mobilen. Dengang tog hele fødselsforløbet 4,5 time fra start til slut, så hvis dét med at det går hurtigere anden gang holder stik, så måtte badeværelset hellere stå klar, for han risikerede jo at blive født dér. Ja: ”HA, HA!”

Fredag den 9.4 (5 dage før termin) bruger jeg det meste af dagen på at få færdiggjort et nyt voksibetræk til voksiposen. Den ligger klar lidt over midnat, og i min kreatråd  på kreatråd på Babyxplore opdaterer jeg med, at voksien er færdig, men at det altså er for mørkt til at tage billeder. Kommenterer også at nu skal det nok liiige passe, at jeg føder om natten nu hvor den endelig er færdig.

Det gør jeg dog ikke, men da jeg står op lørdag morgen føler jeg mig enormt tung, træt, med småkvalme og småfryser. Tænker, at jeg jo også er kommet lidt sent i seng, og at strabadserne med at kravle rundt på gulvet og få alle delene til voksien på plads måske ikke var det smarteste at bruge en hel aften på i min tilstand. Jeg går ud i køkkenet hvor min mand og vores søn sidder og er i gang med morgenmaden, og siger til min mand, at hvis Gustav i maven snart stiller sig lavere, så falder han sgu ud af sig selv, når jeg begynder at få udvidelsesveer!

Vi spiser morgenmad sammen og sætter os ind i sofaen for at se morgen-tegnefilm med vores ’store’ dreng. Jeg synes jeg får nogle små trækninger, lidt som menssmerter kl. 7.15 og siger til min mand, at jeg ikke rigtig ved om jeg bare har overanstrengt mig eller om der er noget under opsejling. I hvert fald vil jeg lige lave mig et varmt karbad og se om varmen fra vandet får det til at forsvinde eller om det bliver til mere. Jeg nyder det varme vand og mens-smerterne (for mere føles det vitterligt ikke som) kommer og går. Hver ’krampe’ varer ca. 8 dybe langsomme vejrtrækninger, men er altså ikke specielt meget andet end en murren der trækker lidt om i lænden og ned ad lårene. Jeg har vel ligget der i et kvarter, da min mand kommer ud for at give Oscar en ren ble. Jeg siger til ham, at jeg altså tror at det godt kan være optakten, så jeg synes, han skal ringe til min mor og far, så vi ikke risikerer, at de tager på udflugt i det gode vejr. Min mand foreslår så, at han bare hører, om de ikke vil tage Oscar med det samme. HVIS der så sker noget, så er han afsat og han behøver ikke se mig få ondt. Det lyder jo fornuftigt, så kl. lidt i 8 tager de tøjet på, og kører hen til mormor og morfar, der kun bor 2 kilometer væk. Jeg står samtidig ud af badet, da jeg altså liiige skal på toilettet. Planen er at jeg vil tilbage i karret, så jeg sætter mig nøgen på brættet, griber min mobiltelefon og følgende besked til min veninde (7:53):

”Hmmmm....Det kan altså godt være at jeg bliver nødt til at aflyse vores brunch, for jeg har mens-lignende trækninger der kommer og går og begyndende diarré her fra kl. 7.15. Jeg tager lige et varmt bad og ser om det er falsk alarm.”

Et øjeblik efter gør denne murren pludselig en lidt mere ondt, og jeg opdager at jeg småbløder, så jeg sender en sms mere om, at nu bløder jeg, så hun er nu officielt brændt af. På dette tidspunkt er der jo kun gået 45 minutter, men jeg beslutter alligevel, at jeg da kan ringe til sygehuset og fortælle dem, at jeg tror jeg har veer, og eftersom jeg fødte så hurtigt sidste gang, vil jeg egentlig gerne ind til dem så snart min mand kommer tilbage. Jeg finder min vandrejournal, og sætter mig igen på toilettet og ringer roligt op.
Klokken er lidt over 8. Jeg får fødegangen i telefonen, og jeg fortæller, at jeg tror jeg har veer, er andengangsfødende, og at jeg altså fødte på 4,5 time sidste gang. Lige et øjeblik... de skal have fat i en anden der skal tale med mig. Jeg føler, at der går en evighed, inden hun kommer til telefonen, for jeg når at få to tætte veer mens jeg venter, og kan se at jeg bløder meget nu. Tænker desuden ved mig selv, at hun garanteret vil spørge hvor lang tid der er mellem veerne, og det har jeg jo slet ikke fået taget tid på, for har jo ikke haft ret mange.
Endelig er hun i røret og beder om mit CPR-nummer. Det får hun og ud af det blå får jeg pludselig den VILDESTE presseve! Dén fornemmelse kan jeg godt huske fra sidste gang, og er helt lamslået, for man går da ikke fra småmurren til presseveer på et splitsekund! Jordemoderen i røret lyder også temmelig chokeret og nærmest RÅBER: ”Du må ikke presse!”
Nej, nej... det ved jeg da godt, at jeg ikke må. Hun spørger hvor jeg er, og jeg kan fortælle hende at jeg sidder på toilettet og at min mand er i færd med at aflevere vores søn kun 2 kilometer væk.
”Så du er alene?” spørger hun. Det er jeg jo, men forsikrer hende om, at min mand er hjemme igen lige om lidt, så der er ikke noget at være nervøs for. Jeg kan hører at hun beordrer en eller anden ved siden af at LÆGGE PÅ, for hun skal bestille en ambulance NU, og råbe til en anden at hun skal slå min adresse op.
Jeg får en presseve i det samme, og kan huske at jeg tænker, at jeg nok ikke skal vente på, at én eller anden tilfældig SOSU assistent får mig slået op på krak eller computersystemet, så da veen er ovre skynder jeg mig at give jordemoderen min adresse. Hun siger at hun sender en vogn, og at jeg bare skal tage med min mand eller falckredderne - alt efter hvem der nu er hjemme først. Så spørger hun, om jeg har tegnblødning, og beder mig lægge en hånd mod mellemkødet og prøve at gispe og holde imod, når næste pressetrang kommer over mig. Det gør den mens hun taler, og jeg kan efterfølgende fortælle hende, at jeg nu sidder med slim, vand og blod i hele hånden og kan mærke at hovedet står LIGE indenfor åbningen. (Undskyld detaljerne!)Jordemoderen lyder helt stresset og siger, at jeg endelig bare skal blive siddende på toilettet – ikke lægge mig ned. Og hvis barnet skulle komme så må jeg bare hjælpe det op på min mave og huske at støtte hovedet. Om jeg kan nå et håndklæde fra hvor jeg sidder? Det kan jeg, og hun formaner mig igen om at jeg IKKE må presse.
”Det kan du sgu sagtens sige,” siger jeg tørt, og så kommer der endnu en presseve. Jeg kan mærke at hovedet kommer endnu længere ned og tænker, at jeg bare SÅ gerne ville ringe til min mand og bede ham skynde sig hjem, så han ikke går glip af sin anden søns fødsel.
”Jeg har altså bare SLET ikke lyst til at gøre dette her helt alene,” siger jeg til jordemoderen i telefonen, og hun siger at det kan hun godt forstå, men at jeg er super sej og at ambulancen er lige på trapperne. Så får jeg endnu en presseve, og hovedet kroner i min hånd. Jeg gisper det bedste jeg har lært, og jordemoderen jubler: ”JA... DET ER RIGTIGT. GISPE! IKKE PRESSE!”
Kan huske at jeg tænker, ”Ja bare vent søster lystig. På den næste presser jeg sgu til, for det gør BARE ondt når hovedet står i spænd lige dér!” Og den næste presseve kommer nærmest med det samme, hvor jeg bare giver los, mens hun i den anden ende gentager: ”IKKE PRESSE!”
Da veen er overstået siger jeg ”Hovedet er ude” til jordemoderen, og lægger med højre hånd telefonen fra mig på vasken mens jeg støtter Gustavs hoved med venstre hånd. Jeg kan høre en lille lyd dernede fra, så jeg ved der er luft igennem. Gør mig klar til at hjælpe resten af kroppen ud og op på min mave i næste presseve, og det gør jeg. Er temmelig fokuseret på at få armen GODT ind under kroppen, for jeg skal ikke nyde noget af at tabe min baby i toilettet! ;-)
Samler mit håndklæde op fra gulvet og svøber det om ham, samtidig med at jeg puster ham i ansigtet, for at få ham til at tage et ordentligt åndedrag, hvilket han også gør. Så tjekker jeg at der ikke er slim i munden, flytter navlestrengen væk fra skulderen, så den ikke står i spænd, og i det samme kommer min mand ind ad døren og kigger bestyrtet på mig der sidder dér – nøgen på toilettet med et spædbarn svøbt i et håndklæde. ”Jamen Gitte... har du FØDT?” Han lyder bare SÅ medlidende, og bestyrtet og ked af det. Og jeg synes, det er så synd for ham, at han gik glip af det, så jeg skynder mig at bedyre at det altså lige er sket. Gustav må jo nærmest være blevet født mens min mand gik op ad hovedtrappen. Jeg opdager, at min mand står og fumler febrilsk rundt med sin mobiltelefon, og det går op for mig, at han sikkert forsøger at finde nummeret til fødegangen.
 ”Der er en ambulance på vej og en jordemoder i telefonen,” husker jeg pludselig og får min mand til at tage min mobil fra håndvasken. Han kan så fortælle jordemoderen at mor og barn har det godt, og han får besked på at tage sig af mig, men ikke skal lægge på før Falckredderne når frem. Min mands opfattelse af den del går så ud på at snuppe kameraet og forevige situationen. Og lidt forfængelig er man vel, så jeg tænker at det da ikke bliver jordens mest flatterende billede, idet jeg jo lige var stået op, så det var med håret i knold og briller på næsen.


Der lyder et plump, og jeg siger til min mand, at jeg tror det var moderkagen der kom af sig selv dér. Og så ankommer ambulancen og redderne. De kommer ind med hele udstyret, men kan jo hurtigt konstatere, at jeg har klaret ærterne selv, så de finder klemmer frem og får klippet navlestrengen. (Deres klemmer ligner grangiveligt poselukkerne fra IKEA, så skulle der nogensinde blive en tredie fødsel for mig – eller hvis nogen derude vil gøre mig tricket efter, så er dette tip hermed givet videre. Klemmelukkerne fra IKEA vil kunne bruges til navlestrengen!)

Jeg bliver svøbt i noget termotæppe af en art, og lægger mig på båren med Gustav i armene. Imens tager én af falckredderne gummihandsker på og fisker moderkagen op af toilettet, da de nok gerne vil se den på hospitelet. Jeg har altid sagt, at jeg ikke gad hjemmefødsler, da det jo måtte være noget griseri i sengen, men kan hermed oplyse, at hvis man føder på toilettet, så er rengøringen stort set klaret med det store skyl! ;-)

Jeg havde valgt at føde midt i et vagtskifte, så der holdt faktisk hele 2 ambulancer med blå blink foran vores hus. Morgenfriske naboer har siden fortalt, at de var blevet ret bekymrede på vores vejne, men vi tog jo bare en rolig tur til Odense Universitets Hospital, hvor de havde susende travlt. Derfor fik min mand fornøjelsen af at agere assistent, da en jordemoder gav mig fire sting. Det var kun overfladiske småbristninger, hvilket vist er meget nådigt sluppet ved spontan hjemmefødsel. Så lå vi ellers dér på en fødestue og fordøjede at vi var blevet forældre. Vi fik ringet rundt til familien og fortalt historien, og min veninde, der havde nået at sende et par sms’er mens jeg fødte fik også beskeden. Hun sad midt i Bilkas Bistro med unger og brunch... og var ret glad for at jeg ikke var nået derud, så HUN i stedet var kommet til at agere fødselshjælper. (Jeg er nu også glad for at jeg ikke blev nødt til at føde i Bilkas Bistro!!!)

Mig og Gustav på fødestuen:



Efterfølgende fik jeg et døgn på Vuggen. Jeg er super glad for at jeg kunne få et døgn derovre, for hovedet skulle altså lige følge med og fatte, at jeg rent faktisk nu var mor til endnu en skøn og velskabt lille dreng. Mentalt havde jeg jo slet ikke nået at forberede mig, så at fortælle historien til et par sygeplejersker og lige ligge og kigge på min lille ’hurtig-karl’ var lige hvad jeg havde brug for.



Min lækkermås 5 dage gammel:



Foreviget af Steen Jansdal (C)

....se det blev da egentlig en RET lang beretning, om noget der gik RET stærkt! Og så er jeg dælme glad for at min mand havde fået badeværelset gjort færdigt, så jeg fødte i disse omgivelser:

I stedet for disse:






DIY: CYKELSLANGEARMBÅD

CYKELSLANGEARMBÅND TUTORIAL:

Inden Jul var jeg med sønnerne på henholdsvis 3 år og 8 måneder på KULTURMASKINEN i Odense. De havde krea-dage for børnene, og det var et slaraffenland for kreative sjæle. Det var dog BØRNENE der skulle lave ting, og vi andre var bare med som hjælpende hænder. Men deres armbånd af cykelslanger MÅTTE jeg eftergøre, da jeg kom hjem.
Jeg vadede derfor over til den lokale cykelhandler for at høre hvad sådan en slange egentlig kostede. 45,- PYT, tænkte jeg, der er nok til et par ambånd, og så er det billigt nok.


"Hvilken type skal du bruge" spugte den venlige cykelhandler, og jeg bedyrede at det var fløjtende ligegyldigt, idét jeg havde tænkt mig at klippe den til atomer og lave smykker af den.
"Jamen, må den så ikke gerne være brugt?"spurgte den hurtigttænkende forhandler... og jeg vandrede derfor ud derfra med to brugte slanger helt og afdeles gratis.

Prototypen er færdig, og kommer med til pakkelegen i mødregruppen i morgen. Anyways... for meget snak og for få billeder. Her er dagens arbånd i cykelslange, og en TUT (tutorial) så I kan DIY (Do-it-yourselves):





* Køb en cykelslange, eller tig dig til en brugt.

* Køb smykketråd... det der robuste super-elastiske noget. Søstrene Grenes ar haft det,og ellers i Panduro.

* Klip slangen i ca 5 mm brede strimler

* Find en ROBUST nål med skarp spids (ikke en stoppenål) i syæsken, og tråd den dobbelt med smykketråden.

* Sæt cykelslangestrimler på nålen på kryds og tværs og træk forsigtigt gummistykkerne på tråden.

*Bliv ved til du har et armbånd, og bind en solid knude.

* VASK armbåndet! Ja det lyder åndsvagt, men cykelslanger har talkum indeni, så arbejdet drysser, og man ender med et armbånd, der er rimeligt smurt ind i hvidt pulver. Fortvivl ikke: Dette er smykket der kan tåle en tur opvaskebaljen.

ARE YOU NUTS?

Det er jeg! Helt skør med nødder i alverdens udgaver. De brændte til Jul, de saltede mandler sammen med en kold pilsner, hasselnødder i shokolade. YOU NAME IT!
Så gryden har simret og jeg har ristet peanuts i en karamel-kaffe-blanding. MUMS siger jeg bare. De er GO'E! Vil I se mine gode nødder?
...og har du forelsket dig i en filtskål, så kan du se hvordan den laves lige HER hos FruMelgaard! Tak for nem og god idé!
DIY på go'e nødder:
3 dl hasselnødder eller usaltede peanuts
1 æggehvide
1/4 salt
1 dl sukker
1 tsk fintmalet espressokaffe

****
Varm nødderne på en pande, til skallerne løsner sig. Hæld dem i et viskestykke, og gnid dem mod hinanden, så skallerne ryger af. Pisk æggehvide og salt stift. Tilsæt sukker og kaffe, og vend nødderne i blandingen. Risk nødderne for svag varme på en tykbundet pande i 15-20 minutter under konstant omrøring. Begynder panden at ryge, skal du skrue ned for varmen. Lad nødderne afkøle, og spis dem som snack eller til is og kager.


En del af portionen er pakket i cellofan og lagt i filt-snackkurv og pakket ind til pakkeleg i mødregruppen i morgen. Til samme anledning har jeg også pakket en hjemmesyet hagesmæk ind, for det kan en småbørnsmor vel altid bruge?

HYLDEST TIL HAY

Jeg er egentlig ikke tilhænger af at have samme interiør som 'alle andre'. Men danske HAY kan altså noget, synes jeg! I evigheder har min aflange pude i sofaen været omviklet et stykke limegrønt filt. Ikke syet på nogen måde, hvilket er overordentligt upraktisk. Men jeg synes simpelthen at det er så KEDELIGT at sy puder. NU skulle det så altså være, for det er trods alt sjovere at sy puder end at gøre rent. Bevæbnet med limegrøn babyfløjl, lidt kulørte rester fra MUSBERG som er indhaver af Odenses største stoflager i stuen og den gamle BERNINA gik jeg i gang. Og en time efter havde denne pude set dagens lys.

På bagsiden er alle de betrukne knapper limegrønne, så hvis jeg får trang til mere neutral pude, så kan den da bare vendes! Smaaaaaaart synes jeg selv!

...Og HAY's koster jo 649,- for en enkelt pude med to knapper, så der er VIRKELIG penge at spare ved at fatte symaskinen, nål og tråd selv.



HAY's Pinocchio tæppe er jo efterhånden gengivet en milliard gange i boligblade og TV. Men farverne og det barnlige og glade udtryk er altså også uforligneligt.
Så da SØSTRENE GRENES i november måned havde filtkugler på lager blev der købt ind. Og bare rolig - IKKE til et helt tæppe! ;-) Men bordskånere i størrelsen 5x5 i skønne farver var målet, og de er da bare SÅ meget pænere end de kork-dimser jeg har arvet af min mor.

mandag den 3. januar 2011

OVERSPRINGSHANDLINGER....

ARGH! Jeg er EKSPERT i overspringshandlinger! Jeg springer let og elefant hen over det kedelige husarbejde, og i stedet bidrager jeg til husets nuldrede og rodede udseende med stof og mønstre og 10.000 idéer. Jeg retfærdiggør roderiet med, at det faktisk er et nyt betræk til sofaens lange pude. Den har i 2 år nu været iklædt et firkantet stykke uldfilt, der bare var pakken omkring. HVORFOR? Jeg har jo symaskine og kan hurtigt sy et nyt betræk! Jow, jow... men det er så KEDELIGT at sy pudebetræk! Og lægge gardiner op!
Men det er trods alt sjovere at sy pudebetræk end at støvsuge, så her i 2011's allerførste dage vil jeg give puden en ny ham, nyde at huset er stille og svinge støvsugeren senere.

Og der blev lys...

Der er gået barsel i den herhjemme! Det MÅ være det! For hvor er udsalgsshoppegenet dog blevet af? Det plejer at være veludviklet, men intet har fristet.

...eller dog. Dette år er det blevet til 2 ting. TIL MIG! Og intet til ungernes tøjbugnende skabe! BAAAAH! JEG trængte til lækker forkælelse og lidt lys i de mørke hjørner. Og lys skal der blive, for i dag sender 'designerlys' denne labre sag afsted til mig:

Holmegaard's ONE lampe i helt enkelt design med fræk rød ledning! Juhuuu for de julegaver, jeg fik 2 ens af, og som nu er returneret. De gjorde det muligt at forkæle mig og hjemmet lidt.

...og nu vi taler om forkælelse: Jeg ser frem til at gå foråret i møde iført en ægte 'Groovy-sag'! Jeg skal slikke solskin og drikke Latte iført tju-bang-laber-kaffe-nederdel. LUCKY ME! (Og lidt synd at Groovymamma fik syet den for lille til sig selv i første omgang, men mon ikke den ferme syerske får udstyret sin egen garderobe efter en mønsterjustering eller to?) ;-)




Besøg hendes BLOG! For hun KAN det med en nål og en tråd og en god spand kreativitet!
GROOVYBABYANDMAMA