Sidevisninger i alt

Søg i denne blog

tirsdag den 29. marts 2011

I've lost the touch! Koks i kreativiteten #1

Mit krea-ur kører åbenbart ikke på sommertid? eller også har jeg opbrugt min kvote? Seneste tids udskejelser på kreafronten er i hvert fald af den slags, hvor man først bander lidt, og derefter griner af sig selv.
Det startede ud med en lækker strikket vest til min venindes datter Laura, som fylder 4 den 1. april. Jeg strikkede og strikkede for at få den færdig. Syede kalorius sammen, satte fine lilla knapper i, og alt i alt var jeg temmelig godt tilfreds med, at have ramt noget der lignede størrelse Laura, eftersom det var efter en modifiseret 'Ruths Undertrøje Opskrift'. Jeg vil så lige skylle den op, så den bliver ekstra blød og alle masker falder på plads. Og hvad sker der? Trylle, trylle og vesten VOKSER til en størrelse, som JEG kan passe. (No Shit! Jeg prøvede den på! Jeg ved jeg burde have taget et billede, men i øjeblikket var det altså ikke lige dét der faldt mig ind ;-D) Øj hvor jeg var sur! Faktisk så sur, at jeg smed skidtet i tørretubleren. 70 % uld og 30 % akryl. Mon ikke den slags kan krympes?

...Det ser sådan ud. Jeg synes måske så, at den var så fin og jævn og nydelig INDEN turen i tubleren, men nu er den nede i en størrelse, som Laura forhåbentlig kan bruge til efteråret. Hvis du læser med her Mette, så undskylder jeg på forhånd den kiksede gave. Bare rolig: Jeg har også KØBT nogle gaver til Laura. Så må du jo vurdere om hun ikke kan bruge den i børnehaven. Jeg forsøger mig med at strække den lidt mere i facon inden fødselsdagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar