Sidevisninger i alt

Søg i denne blog

tirsdag den 11. januar 2011

HYLDEST TIL HAY

Jeg er egentlig ikke tilhænger af at have samme interiør som 'alle andre'. Men danske HAY kan altså noget, synes jeg! I evigheder har min aflange pude i sofaen været omviklet et stykke limegrønt filt. Ikke syet på nogen måde, hvilket er overordentligt upraktisk. Men jeg synes simpelthen at det er så KEDELIGT at sy puder. NU skulle det så altså være, for det er trods alt sjovere at sy puder end at gøre rent. Bevæbnet med limegrøn babyfløjl, lidt kulørte rester fra MUSBERG som er indhaver af Odenses største stoflager i stuen og den gamle BERNINA gik jeg i gang. Og en time efter havde denne pude set dagens lys.

På bagsiden er alle de betrukne knapper limegrønne, så hvis jeg får trang til mere neutral pude, så kan den da bare vendes! Smaaaaaaart synes jeg selv!

...Og HAY's koster jo 649,- for en enkelt pude med to knapper, så der er VIRKELIG penge at spare ved at fatte symaskinen, nål og tråd selv.



HAY's Pinocchio tæppe er jo efterhånden gengivet en milliard gange i boligblade og TV. Men farverne og det barnlige og glade udtryk er altså også uforligneligt.
Så da SØSTRENE GRENES i november måned havde filtkugler på lager blev der købt ind. Og bare rolig - IKKE til et helt tæppe! ;-) Men bordskånere i størrelsen 5x5 i skønne farver var målet, og de er da bare SÅ meget pænere end de kork-dimser jeg har arvet af min mor.

3 kommentarer:

  1. Hej :-)
    Jeg er netop faldet over din blog, og her skal jeg vist læse mere med :-)
    Synes det er så fedt at du har syet puden med de store knapper. Hvordan har du syet dem fast på begge sider? Hænger de "sammen" på nogen måde?
    Kh Tina :-)

    SvarSlet
  2. Hej Tina :-) Velkommen til! Jeg bør virkelig tage mig selv i nakken og få vist nogle flere af hjemmets produktioner og kaos-kreativiteter!
    Puden her har stofbetrukne knapper fra Stof & Stil. 4 på hver side således at de er bundet sammen to og to med kraftig kinesertråd. Det er det der giver den polstrede effekt.

    SvarSlet
  3. Overvejer du at sy ekstra puder og sælge dem?

    SvarSlet