Som tiden dog går...

Søndag den 10. april fyldte min 'baby' 1 år. Hvor blev tiden dog af? Jeg synes LIGE han er kommet til verden, og i stedet kigger nysgerrige brune øjne på mig, en bestemt røst skælder ud, når øllebrøden er for længe om at koge, og han klukker af begejstring, når han med åben mund giver mig et kys på munden.

TILLYKKE MED DIN 1-ÅRS FØDSELSDAG, GUSTAV!



Man kan ikke gå dagen i møde uden et helt specielt sæt fødselsdagstøj til at markere dagen, så der blev syet et lys i kagen, og pustet balloner op på bukserne.

Huset blev behørigt pyntet, og eftersom mor forsvandt ud af huset med de spændende balloner, fulgte det nysgerrige lille menneske efter:

Også indendørs var vi klar til fest:

Og da vi er så mærkelig en familie, at vi egentlig ikke er specielt vilde med lagkage, havde jeg i dagens anledning smækket to IS-lagkager sammen i stedet. Da jeg ikke er den lykkelige ejer af en forkromet ismaskine, blev løsningen altså at købe 5 liter god vanilleis og røre forskellig smag i. Således blev der lavet en version med vanille/kaffe/whisky (host... det var så vist VOKSEN-islagkagen!)

...Og en version med Vanille/After Eight/Pistaciemarcipan. (OGSÅ MUMS!)

Tænk at det kun er et år siden, at jeg fødte mutters alene på badeværelset, og jeg få timer efter kunne sidde på OUH og faktisk fatte at jeg var blevet mor igen.