Sidevisninger i alt

Søg i denne blog

torsdag den 14. april 2011

Moderne kunst?



.....næh - det er såmen en QR CODE. Hvis du ikke allerede har én på dit visitkort, så kan jeg kun sige HVAD VENTER DU PÅ? Det er freeware, du kan lave én på få sekunder og alle der har downloaded app'en til deres telefon bliver på få sekunder gelejdet direkte til netop DIN hjemmeside/blog... eller hvad du nu beslutter at koden skal henvise til.

Her står der f.eks http://www.pakhus16.dk/

Jeg ser allerede for mig, at den mere nørdede del af kreabloggerne kaster sig ud i korsstingsbroderier og perleplader med QR-link til egen blog. Eller hvad med at sætte én på postkassen med hele familiens navne samt adressen? :-)

Forstår du slet ikke hvad søren jeg fabler om, så har du Wikipedias forklaring her:

QR Code er en form for todimensionel "streg"-kode, som blev udviklet i 1994 af den japanske virksomhed Denso-Wave: "QR" står for quick response (engelsk for "hurtigt svar"), hvilket afspejler systemets skaberes intention om at gøre QR-koder nemme og hurtige at aflæse.

QR Code-systemet er "frit" i den henseende, at Denso-Wave har frigivet specifikationen bag systemet og ikke agter at håndhæve deres patent-rettigheder over det. Til gengæld forlanges det, at alle publikationer og websider der benytter systemet akkrediterer virksomheden med teksten "QR code is trademarked by Denso Wave, inc."

QR Code blev oprindelig skabt til brug i produktionen af biler, hvor komponenterne til bilerne blev forsynet med disse stregkoder så robotter m.v. automatisk kunne genkende dem. I dag er systemet meget populært i Japan, hvor det bruges til en lang række andre formål: Her finder man stregkoder indeholdende adresser, URL'er til hjemmesider, telefonnumre, e-mail-adresser og lignende i aviser, tidsskrifter, reklamer, på vejskilte, på visitkort og utallige andre steder. Man kan få "tilbehørs-programmer" til mobiltelefoner med indbygget kamera der sætter telefonen i stand til at aflæse såvel QR Code såvel som andre stregkode-standarder; på den måde kan sådanne telefoner hurtigt aflæse eksempelvis kontaktinformation fra et visitkort, og gemme dem i hukommelsen til senere brug.

Kapacitet og fejlkorrektionStregkoderne i QR Code-systemet kan laves i forskellige størrelser, afhængig af hvor meget information der skal repræsenteres; de største af dem kan rumme enten 7089 cifre, 4296 latinske bogstaver, 2953 bytes, eller 1817 kanji/kana-tegn.
 
QR Code benytter såkaldt Reed-Solomon-fejlkorrektion til at gøre systemet robust overfor fejl i aflæsningen, beskadigede eller tilsmudsede stregkoder og lignende: Der opereres med fire forskellige niveauer, som kan genskabe de rigtige informationer selv om større eller mindre dele af koden ikke kan læses korrekt: Niveau L kan genskabe 7%, niveau M 15%, niveau Q 25%, og for niveau H 30%.

Denne fejlkorrektion har ført til skabelsen af QR Code-stregkoder med tilsigtede "fejl" i form af små billeder, logoer eller andet inde midt i mønsteret af sorte og hvide kvadrater: For det menneskelige øje "bryder" sådanne billeder helt tydelig stregkodemønstret, men koden kan stadig læses korrekt uden besvær.



2 kommentarer:

  1. Men...hvordan laver man sådan en?... *klø-sig-i-nakken-smiley*

    SvarSlet
  2. Du googler "free QR code creator" og får en milliard muligheder! ;-)
    MOROVIA er en mulighed, men der er masser af andre.

    http://www.morovia.com/free-online-barcode-generator/qrcode-maker.php

    SvarSlet