Egentlig hoppede jeg ind for at skrive om keramik, og så flimrede tallet 3.333 mig i øjnene. Så mange har foreløbig klikket forbi min lille mørke afkrog af nettet. Jeg er en sprognørd med hang til tal, og elsker når tilfældigheder eller kosmos laver spas med tal og datoer.
Derfor blev jeg så glad over det, for mig, sjove antal besøgende her på bloggen. Min yngste har en nemt husket fødselsdato .... Og jeg var flad af grin, da jordemoderen kom ind og proklamerede, at han da vist havde trukket jordens letteste cpr-nummer.
4 ens cifre var det blevet til!
Nå... Men egentlig var det meningen, at det skulle handle om keramik.
Det slog mig for nylig, at det er sjovt, som ting går i ring. I 70'erne var stentøj og keramik øjesynlig helt vildt HIPT! HIPT med bred karse... eller ymer, eller hvad man nu sagde dengang? Jeg har i mine ungdomsår af et godt hjerte afskyet min mors sager fra den periode. Men
surprise, surprise... Nu er det
HOT igen. Jeg savler over keramik, og
min familie forstår mig ikke! ;-) Det hjælper ikke at skrive herlighederne på ønsesedlen, for man risikerer få en ligegyldig vase fra SuperBrugsen hvis man af vanvare skriver, at man ønsker sig en vase af
Anne Black.
I årevis har der stået vaser af
Meyer-Levigne på min ønskeseddel. Men familien deler åbenbart ikke begejstringen, så en gang før Jul gik jeg selv i gang på nogle billige vaser fra den lokale Imerco. Jeg var først i tvivl om, om det var en omgang 'Gitte 4-år' men er blevet glad for resultatet med tiden. (Meyer-Levignes står nu STADIG på ønskesedlen... Man har jo lov til at håbe)
Og da jeg var i gang gik jeg så ellers helt amok med porcelænsmalingen. For år tilbage forelskede jeg mig i fadene fra firmaet der dengang hed
"Casalinga"... Nu
"Susan Liebe" Det er naturligvis slikfadene. Jeg så dem på ARKEN og ville eje dem ALLE. Men det ville stå mig i ca. 1000 kr. og så havde jeg jo ikke råd til at sætte slik på fadene. Så jeg styrede min lyst. (Kedeligt og fornuftigt træk ved min karakter!)
I forbindelse med en nisse-krea på 'mit' kreaforum på nettet så jeg så GAVEN til en anden 'blogger'. Et slikfad med teksten "Led os ikke i fristelse..." i bedste Casalinga-stil, da hun er praktiserede Kristen. Hun var egentlig ikke den jeg skulle begave, men jeg MÅTTE gøre det allgevel! (og tør ikke lægge mig ud med de højere magter, når jeg drømmer, at jeg bør male en vis person den slags!) Så fadene blev eftergjort herhjemme og på bagsiden er der skrebet: ikke Susan Liebe, men lavet med kærlighed!
Hold nu mage hvor jeg snakker keramik! Det udspringer faktisk af, at jeg pt. dagligt sidder og drikker kaffe af et rigtig skønt keramisk krus der tilhører Lis Rylander Karlsson fra
Karlssons Kludeskab /
http://pakhus16.dk/ og tænker, at det er fedt, og faktisk ligner et thestel, som min mor har arvet af min farmor og HADER! Mon ikke jeg skulle skynde mig at melde mig som frivillig arvtager af et sæt lækkert retro stentøjs-thestel med turkise harlekinstern? I think so! (Og så må jeg nok lige vasle kruset i morgen og se efter hvem der har lavet lækkerheden, som jeg pt. nyder min kaffe af.)