Sidevisninger i alt

Søg i denne blog

søndag den 28. februar 2010

MOR PÅ SVAMPE

Den anden dag havde jeg så ondt i ballen at jeg havdelyst til piller/euforiserende stoffer eller SVAMPE! Da jeg ikke rigtig er til andre stoffer, end dem man kan vaske og tørretumble, blev lukkemekanismen i min nye nederdel derfor denne løsning: Et par stofbetrukne knapper og en 'svampe-broche' til pynt og sommerglæde. (Mælkedrengestribede drengebukser med svampestof ligger nemlig og spøger på klippebordet.)




Og nu jeg alligevel havde yo-yo hjulet og knap-maskinen fremme, så blev det også til en retro-broche, som matcher drengenes mælkedrengestribede skjorter med 'skåneærmer'. Vi bliver så stangsmarte til sommer.







EN LAPPELØSNING

Kan man ikke kalde det en lappe løsning, når man nu over snart 14 dage har vasket stof, zig-zagget kanter, syet firkanter sammen og applikeret? Fortrudt sit valg af pladevat og hør og derfor været afsted efter nyt, som OGSÅ lige skulle vaskes og stryges.... for ENDELIG at kunne sy alle dele sammen til en LAPPEQUILT! ???
Oscar fik i sin tid et lege-/senge-/hyggetæppe med små applikerede køer. Så lillebror Gustav skal ikke snydes, og det har resulteret i dette tæppe.





Jeg er faktisk helt glad for min 'lappeløsning' som naturligvis har ugler så det matcher sengehimmel og sengetøj.







Så håber vi bare at 'lillebror' vil hygge sig ligeså meget med sit tæppe, som Oscar gør med dét jeg lavede til ham i sin tid:

fredag den 26. februar 2010

Åh hvilken fuldendt dag!

Gustaf, min svenske kiropraktor, fik mig brækket tilstrækkeligt rundt i torsdags til, at jeg rent faktisk kan bevæge mig rundt uden at ligne en kone på 80! Han 'brokker' sig i øvrigt gevaldigt over, at jeg er så smidig, for det det er svært for ham at holde styr på mine lemmer, der gerne vil fortsætte ud over briksen. Vi ligner derfor en bedre brydekamp, når han med knæene forsøger at holde mine ben fast samtidig med at én arm fastlåser mine arme, og den anden forsøger at vride min ryg og hofte på plads. LOL!

Jeg er stadig øm, men efter 14 dage med humpen og jag af smerter er det fantastisk at kunne lave bare LIDT igen. Typisk mig går jeg så en anelse over gevind, og beslutter mig for at gulve skal støvsuges og vaskes, 14 dages tøjvask skal lægges sammen og på plads, der skal skiftes sengetøj, tømmes en flyttekasse med badeværelsesting og så i øvrigt sættes lidt skik på bunkerne af stof til syprojekter. HOST: Dét kunne så efterfølgende mærkes i kroppen. Men alt i alt var det anstrengelserne værd. Nu er mit hjem pludselig nogenlunde præsentabelt og rent, og jeg kunne med god samvittighed invitere en kær veninde til frokost i dag. Oscar blev hjemme fra dagpleje og hyggede hele formiddagen med mor her. Min veninde ankom med en stor buket tulipaner, der bringer forår og stemning ind i det lille hjem, og hendes lille datter og Oscar legede fortrinligt sammen.
Jeg havde syet en lille sommertunika til den brunlokkede 1-årige lækkermås, og var spændt på modtagelsen, da moderen har en forkærlighed for Katvig/Ej Sikke Lej og andre skønne mærker. Og da min veninde er en bramfri afrikaner, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville få det at vide, hvis den ikke faldt i moderens smag. (Og det er jo egentlig herligt befriende!) Derfor er det også ekstra skønt, når man kan se ægte glæde og begejstring over noget man selv har nørklet sammen.
Oscar nægtede kategorisk at være træt og skulle sove til middag, mens de var på besøg, så først da vi havde vinket farvel, kunne jeg lokke ham ind på sofaen, hvor vi tog en velfortjent 'morfar' sammen.
Han var i solstrålehumør lige til puttetid, og da han først var lagt i seng besluttede jeg mig til, at NU skulle vores nye badeværelse altså indvies. Godt nok mangler der stadig at blive malet lidt kanter hist og pist, og lidt hylder og overskabe skal også sættes op.... men med varme i gulvet, spots dæmpet til et minimum, lys i et par fyrfadsstager og en lille kegle jasmin-røgelse i vindueskarmen kunne jeg lade min ømme krop glide ned i det varme, lindrende badevand og ligge og se flammerne få orkideen til at kaste skygger mod den matterede rude. ÅH FOR EN SAGLIG AFSLUTNING PÅ EN DEJLIG DAG!

tirsdag den 23. februar 2010

ONDT I R*VEN!!!

... må man i det hele taget skrive den slags på en blog? Men det er lige hvad jeg har. ONDT! Lillebror i maven skubber rundt på indre organer, og det har resulteret i, at en nerve/muskel eller lignende har sat sig fast omkring halebenet. AAAAAAAV! Så ikke nok med at jeg render rundt og ligner en flodhest, nu skal fremmede massører og kiropraktorer ælte rundt i mine blå-hvide baller, idet jeg inderligt håber at de kan få smerterne til at forsvinde igen. Jeg har jo 10.000 krea-projekter i hovedet, som gerne skulle føres ud i liver, og det er svært, når man dårligt kan bevæge sig.
Det var så dagens klagesang. UNDSKYLD!

torsdag den 11. februar 2010

FIND HOLGER!

....eller nowet! Kender I dét når noget vokser sig vildt svært og uoverskueligt inden i hovedet? Sådan har jeg lidt haft det med mønstrene i 'GUDEBOGEN' alias 'Børnetøj du selv kan sy' af Elsebeth Gerner, som jeg har liggende i ægte 70'er udgave.
Jeg kiggede på mønstervirvaret, og tænkte FIND HOLGER! Det værste er jo næsten, at de i forordet skriver: "Bogen dækker det tøj dit barn har brug for i alderen 0-4 år. Det er nemt at gå til, selv for en nybegynder, på grund af de udførlige arbejdsbeskrivelser og de enkle mønstre der findes i hel størrelse"
Men efter at have nærstuderet de ca. 1 milliard streger og fine mønsteranmærkninger skrevet med sirlig skråskrift, lykkedes det alligevel at lokalisere bondeskjorten, som jeg havde planer om at sy.


Der var ikke langt fra tegning til symaskine denne gang. For og bagstykke klippede jeg i ét stykke for at spare skuldersømmen, og så var det sværeste egentlig 'bare' at fifle lidt rundt med skråbåndet i alle rundinger.

Så nu er der dømt retro-sommer i str. 92 og 74.
Min mors dynebetræk fra 70'erne som skulle have været smidt ud, pynter nu på drengenes mælkedrengestribede skjorter. Jeg kan næsten ikke vente med at se hendes ansigtsudtryk, når hun ser dem!





 Min mand troede så at skjorterne var til at BAGE i. ;-D Tror han mente at der var en vis lighed med skåneærmer i det blomstrede ærme... men ærligt talt: Hvad forstand har MÆND på den slags??? JEG er i hvert flad vild med retrostofferne, og krydser fingre for, at bare en LILLE give-away af fede retro-lækkerier fra GROOVYBABY's fede blog lander på vores hjemmeadresse: http://groovybabyandmama.blogspot.com/2010/02/giveaway-retrostof.html 
Prøv f.eks at tjekke hendes anorakker ud! Øj: så fine, så fine, så FINE!!!!

tirsdag den 9. februar 2010

WATCHIN' PAINT DRY...

Boooring... og man kan IKKE ved tankens kraft få maling til at tørre hurtigere! Jeg er i gang med at friske lidt mini-møbler op. Stort set lige efter vi var flyttet ind i vores hus, satte nabo-konen sit til salg. (Hun forsikrede os om, at det IKKE var på grund af vores larm, stilladser, og generelle uorden af alt det materiale-rod, som husrenovering fra A til Z medfører! ) Da hun fik solgt, skulle der jo flyttes og ryddes ud i garagen, og her så jeg at hun var ved at smide det fedeste små Trip-Trap-dukkestole på losseren. Arrrrgh! Mig ud af huset, og redde genbrugsguldet. Den ene er naturfarvet og står i køkkenet, og den anden holder til på Oscars værelse. NU syntes jeg dog at den oprindelige lyserøde farve måtte skiftes, og lidt papir-decoupage bliver det nok også til.
Den anden ting som skal friskes op er en Amagerhylde til lillebrors værelse. Købt for en 20'er på ét af sommerens loppemarkeder. Den skal også have maling og decoupage, og kan bruges til sutter når han er spæd, og små racerbiler og Kinder-ægs-dippedutter når han bliver større!


Udgangspunktet. De er jo udpræget tøsede og skulle også lige have udskiftet et par søm og forstærkes i en limning. Derfor værktøjet. (Elsker min lille blomstrede hammer. Den er MORS! Derefter kunne jeg gå i gang med den skønne æblegrønne maling:
Når man er af en anelse utålmodig natur, så tørrer maling bare AAAAAALT for langsomt! For jeg vil jo gerne i gang med papirklip, lim og lak:




2 LAG MALING SENERE..............


oooooog..... så fik jeg endelig malingen tør, klippet og skåret en hav af firkanter, og lakeret hele molevitten. HELT tør er lakken ikke endnu, men derfor kan man jo godt tage et billede, ik'? Genbrugs-guld forvandlet til retro-tilbehør til børneværelset:




Og se så lige hvor skønt den lille Trip Trap står til 'FILUR' - en ægte 70'er dukke strikket af min svigermor til min mand. Nu har Oscar den, og dukken får mange kram - og til tider også skæld ud, når den ikke sidder ordentligt på stolen, når der spises yoghurt. ;-)

Der er UGLER i mosen

DER ER UGLER I MOSEN

....eller på Spurvevej om man vil!
I hvert fald har jeg været i gang med applikere lidt mere (Læs MEGET mere!) Oscar sover nemlig stadig med himmel på sin seng, så den vil jeg ikke tage fra ham, bare for at lillebror kan få den på arvevuggen. Ergo måtte jeg jo enten købe eller sy en ny himmel.
Det blev det sidste. Altså sy selv. Men det er dælme også SIDSTE gang jeg gør det, for hold op hvor er dét der gennemsigtige stof da noget arveligt L*RT at sy i, og få lige og pænt. Det skøøøøøjter jo rundt! Men igennem kom jeg, deraf overskriften: Der er simpelthen ugler på rad og række. Vågne, halvsovende og sovende.






Nu burde jeg jo flashe himlen monteret på vuggen, men det kan ikke lade sig gøre, for den står stadig på mine forældres loft. Men det er denne gamle moseskurv, som både min far, jeg og Oscar har ligget i:




Jeg syede en hørfarvet kappe til den sidst jeg var gravid... den blondebesatte bæk og bølge med lilla bamser, som min mor havde gemt fra min tid i vuggen PASSEDE sig ligesom hverken til en dreng eller til moderens smag!
Sådan endte Oscars vugge dengang med at tage sig ud.

Og når nu jeg havde gang i maskinen og havde fået lavet en himmel, så MÅTTE jeg jo lige lave et lille dynebetræk der matchede. Ugler, ugler, ugler overalt:



Det samlede indtryk må I dog vente med, for manden er også en rigtig 'gør-det-selv-type' og det går i øjeblikket ud over vores badeværelse, så alting STØVES til. Jeg venter derfor lige med at få vuggen hjem til han er færdig, og alle sytingene pakkes i mellemtiden ind i plasticposer.

fredag den 5. februar 2010

Det er rent KINDERÆG!

Havde den anden dag vovet mig ud i snestormen og var vendt hjem med en rundpind og noget garn, fast besluttet på at SELVFØLGELIG skulle jeg da kaste mig ud i en Mary-hue! (Har jeg nævnt at jeg IKKE kan strikke?)


Nå, men jeg fik slået masker op, og løb så ind i første problem: Hvordan er det nu liiiiiiige med de vrangmasker? Hurra for You-tube og en tutorial.

(Var I klar over at der findes både norske og finske vrangmasker??? Det var i hvert fald nyt for mig. Men de norske var dem jeg erindrede min mor har lært mig - og som jeg jo så tydeligvis havde glemt igen! )

Er ved fantastisk mod, og strikker første pind rundt. OG SÅ GÅR JEG I STÅ! Hvorfor mon? Tjoooo.... altså pinde og garn passede jo sammen i tykkelse, MEN: På en rundpind skal man lige overveje hvor mange masker man skal have på og hvor lang 'tråden' mellem pindene så skal være. Jeg havde jo bare grebet den første den bedste - på 80 cm. Jeg skulle hilse at sige, at så kan maskerne altså ikke nå fra den ene ende til den anden, og man kan ikke strikke rundt.

Ergo skulle jeg ikke strikke dén aften. Men en smule begyndervanskeligheder skulle ikke slå mig ud! Så nu kan jeg endelig fremvise min bedrift, og:
 
DET ER RENT KINDERÆG!
1. Jeg har aldrig strikket på rundpinde før!

2. Jeg har aldrig prøvet at skifte over til fire strømpepinde før!

3. Jeg har aldrig lært at hækle!

...hvorfor søren kaster man sig så ud i det? Overmod? Dumdristighed? Kedsomhed? Ved det faktisk ikke - måske én af de dersens underlige 'graviditetslyster'? Men dén Mary-hue MÅTTE jo absolut afprøves. Lad os sige det sådan, at resultatet OGSÅ lidt er et 'Kinderæg'...
...et Kinderæg af småfejl!
1. Først og fremmest så var huen tiltænkt mig selv, men de lokale Super Best havde ikke garn og pinde der var helt tykke nok. Forsøgte at kompensere ved at slå 80 masker op, men er alligevel endt med en hue i størrelse ca. 4 år! Heldigt at Oscars kusine Marie så ER 4 år, ik'?

2. De der strømpepinde når man slutter af i spidsen af huen er da bare SVÆRE at styre. Tror nok at jeg fik tabt en maske og samlet den lidt forkert op igen, og der gik ged i at tælle omgange til sidst. Her ville 'magic-loop' (Se Youtube) altså have hjulpet mig, så det skal afprøves næste gang. Men man ser nu ikke eventuelle fejl og mangler i sådan en omgang loddent, sort garn.

3. Jeg synes sort er for dystert til små børn, men jeg havde jo ikke regnet med at den blev i børnestørrelse! Ergo måtte den have en farveklat, og jeg var en tur på YouTube og finde en video om hvordan man hækler små blomster. Når man aldrig har hæklet før, så er det DUMT at lægge ud med tyndt broderigarn og lillebitte hæklenål! Orv det tog nogle forsøg... og blomsterne er helt sikkert befængt med fejl, for jeg ANER ikke hvor søren man skal stikke ned i 'kædemaskerne' henne... og kan da slet ikke se at tælle dem i så tyndt garn. Men farvestrålende er de, og på trods af skævheder gjorde de huen en del mere 'lille-pige-tøset' at se på.
Den bliver i hvert fald skippet til Marie i Ringkøbing, og så håber vi, at hun og hendes mor bærer over med Tante Gittes begyndervanskeligheder.


torsdag den 4. februar 2010

BØRNEBUKSER

Min søn er åbenbart lavet erfter helt andet opskrift end sin mor (Læs: SMAL om hofterne!) og derfor har jeg haft et værre bøvl med at finde bukser til ham, som ikke sad som en sæk kartofler. Min redning har hidtil været diverse hjemmesyersker fra Trendsales, eller det skønne børnetøj fra http://www.musberg.dk/
Men det er jo billigere at sy selv, og da jeg opdagede at onion 20022 modellen sad som skræddersyet på ungen, måtte jeg i gang med at kreere selv.
Inspireret at vejret udendørs blev det til disse PINGVINBUKSER i mørk denim med applikerede isbjerge, lomme til sutten, orange perler på bindesnoren og strygemærker fra Stof & Stil.





Et par 'ævle-bævle' bukser med applikation af en gammel herre-Katvig-undertrøje blev det også til. I virkeligheden klippede jeg applikationen for over et år siden, men det er altså først nu at jeg har fået den syet på et reelt stykke tøj. Oscar synes at disse bukser er de bedste, fordi de er BLØØØØØDE BUKSER MOAR!




...og hvor heldig er man så, når man finder en bluse der matcher bladene perfekt i farven... og så på udsalg.




Oscar havde i øvrigt så store plader ved fødslen, at vi kunne glemme alt om de søde små baby-sokker der var indkøbt. Baaaah... et par yndige strikkede nogle fra SEBRA måtte derfor lade livet og aflevere en hæklet bil til et par racerbukser:

I've got JUNGLE FEVER!

I'VE GOT JUNGLE FEVER!!!

For ca. 14 dage siden gik det pludselig op for mig HVOR gravid jeg faktisk er ved at være. Og så ramte den dårlige samvittighed ellers, for da jeg var gravid med Oscar talte jeg dagene, huskede at tage regelmæssige mavebilleder, og syede lækre små babyting på maskinen. Det går jo ikke at nr. 2 er helt glemt og forsømt fra starten vel?
Ergo måtte der rettes op på sagen. Så frem med 'stofferne' og i gang med Michael Millers super-skønne Jungle Jam print i kombination med en gang limegrønt fra Stof & Stil.


Så nu har manden bare at lade være med at ombestemme sig med hensyn til navnet!!! For det bliver dælme ikke lavet om! (Ej... navnet var egentlig helt OK at sy... det var overmodet, da jeg klippede løven ud, der var 'a royal pain in the...'!!!
Og for at det ikke skal være løgn, så kastede min 2-årige et enkelt blik på sengetøjet og udbrød: "Der står Oscar 2 år...miiiiiin dyne!"
Godt så - På den igen, denne gang i juniorstørrelse:






Min mand spurgte om han også måtte få sengetøj med navn på, men her slog jeg bremsen i. MÅSKE kan jeg gå med til at applikere "FAR" på noget, men sgutte "JENS KRISTIAN".... vi har jo ikke dobbeltdyne!!!

onsdag den 3. februar 2010

FASTELAVN

Legestuen holder Fastelavn, og ikke på vilkår om ungen skal komme som 'Hafferlaf nr. 4' hvis mor her på nogen måde kan undgå det!!! (Er udvalget i BR og lignende i de størrelser ikke bare rædselsfuldt dårligt?)
Sidste år havde vi stor succes med at udklæde Oscar som "Oscar Bin Birkmose" .... eller 'Mors lille terrorist' om man vil! ;-) Hvid gallabiya og et mini-partisanertørklæde syet på en hvid bomuldshjelm. Har desværre kun nogle slørede billeder af krudtuglen i tøjet, for siden han lærte at gå har benene gået som trommestikker.


Men hvad med i år? Tjaaaa.... hans mor havde egentlig skumle planer om at sy en bolero og et par knæbukser i en fantastisk pink/lilla/guld-mønstret velour indkøbt for år siden i en pakistansk biks på Vesterbro, tilføre et kappe i gul/pink og fabrikere et pon-pon pyntet spyd, og stille op med Danmarks mindste tyrefægter. Synes stadig det er en hylemorsom idé... men det rigtigt morsomme ville jo være SELV at kunne ledsage ham iført min fantastiske Sevillanas-kjole, så den er hermed gemt til en senere Fastelavn.

Idéen kom til mig ganske uventet. Jeg sad og syede på en pude til hans værelse... og pludselig slog det mig, at hvis jeg ventede med at sy puden sammen, og i stedet kantede nødtørftigt og isatte et par stropper og bindebånd, så havde jeg da jordens nemmeste fastelavnskostume, som kunne blive til føromtalte pude efter fastelavn.
Så i år bliver Oscar simpelthen et AGERN!


 
Med en brun bluse og et par limegrønne strømpebukser og knæbukser under bliver han da lige til at spise!
....Oscar og lillebror i maven kommer garanteret til at HADE Fastelavn, når de bliver ældre: Jeg har nemlig et barnligt udklædningsgen, som udleves på bedste vis i den orientalske dans. Ergo har mor ALTID lige et kostume eller 10 hun kan kaste over sig selv eller veninder i tilfælde af en udklædningsfest!