Sidevisninger i alt

Søg i denne blog

fredag den 29. april 2011

Strandsten

Giver strandsten indre ro? Sådan en rund, blød, glat sten, der sagte har rullet i brændingen og efter årtier er endt i din hånd, hvor den vendes, stryges og mærkes.
Kan du ikke helt mærke brisen i håret og lyden af bølgerne?

....eller også er jeg ved at overbevise mig selv om, at det er et absolut MUST at skrive denne halskæde på ønskeseden! Den hedder nemlig 'galets' og minder ganske rigtigt også om en fin rund strandsten. (Er det ikke snart mors dag?)

Giv mig 12 arme og indre ro.

Jeg er præmentruel og ønsker mig 12 arme og indre ro.


(Billede taget af Steen Jansdal (C) præcis 1 måned før min anden søns fødsel)

onsdag den 27. april 2011

Tit tit...

Vi er nået til kælderen i projekt 'husrenovering'... Altså helt ærligt, så er det mest min mand der leger praktisk gris dernede. Jeg køber i stedet festlige håndklæder til den tomme sal, der engang bliver til et badeværese og drømmer om den fede, rå stemning, der skal skabes i det gigantiske multirum. Jeg kan lige se det for mig: Grå flydersofa i stram stil, fede hjemmesyede puder, bønneborde jeg selv har skåret og malet.... Og hvad med et kunstigt vindue med udsigt til storby-skyline? :-) Altså lidt humor, når man nu befinder sig i en kælder. Tit, tit...


Kan købes hos: www.artstickonline.com

De har også denne fede sticker som kunne være ret cool på et teenageværelse:





Min mand foreslog at jeg kunne søge om at komme i aktivering i egen kælder og male nogle vægge. Nu er jeg nemlig i træning efter at have malet en håndfuld paller i Pakhus 16 ;-)

Rigtig retro hyggeligt!

Jeg nyder morgenkaffen i pakhus 16 af det retro-hyggelige keramiske krus, som minder mig om dem min mor har arvet af min farmor.

Farmors er i mørkt stentøj med turkis mønster, men jeg skal da SÅ meget have fingrene i det, for formen er den samme, og ligger fantastisk i hænderne.
Er du forelsket i koppen, så kan den købes på Lisen.dk

tirsdag den 26. april 2011

3.333 klik ... Egentlig skulle det hande om keramik!

Egentlig hoppede jeg ind for at skrive om keramik, og så flimrede tallet 3.333 mig i øjnene. Så mange har foreløbig klikket forbi min lille mørke afkrog af nettet. Jeg er en sprognørd med hang til tal, og elsker når tilfældigheder eller kosmos laver spas med tal og datoer.
Derfor blev jeg så glad over det, for mig, sjove antal besøgende her på bloggen. Min yngste har en nemt husket fødselsdato .... Og jeg var flad af grin, da jordemoderen kom ind og proklamerede, at han da vist havde trukket jordens letteste cpr-nummer. 4 ens cifre var det blevet til!

Nå... Men egentlig var det meningen, at det skulle handle om keramik.

Det slog mig for nylig, at det er sjovt, som ting går i ring. I 70'erne var stentøj og keramik øjesynlig helt vildt HIPT! HIPT med bred karse... eller ymer, eller hvad man nu sagde dengang? Jeg har i mine ungdomsår af et godt hjerte afskyet min mors sager fra den periode. Men surprise, surprise... Nu er det HOT igen. Jeg savler over keramik, og min familie forstår mig ikke! ;-) Det hjælper ikke at skrive herlighederne på ønsesedlen, for man risikerer få en ligegyldig vase fra SuperBrugsen hvis man af vanvare skriver, at man ønsker sig en vase af Anne Black.

I årevis har der stået vaser af Meyer-Levigne på min ønskeseddel. Men familien deler åbenbart ikke begejstringen, så en gang før Jul gik jeg selv i gang på nogle billige vaser fra den lokale Imerco. Jeg var først i tvivl om, om det var en omgang 'Gitte 4-år' men er blevet glad for resultatet med tiden. (Meyer-Levignes står nu STADIG på ønskesedlen... Man har jo lov til at håbe)


Og da jeg var i gang gik jeg så ellers helt amok med porcelænsmalingen. For år tilbage forelskede jeg mig i fadene fra firmaet der dengang hed "Casalinga"... Nu "Susan Liebe" Det er naturligvis slikfadene. Jeg så dem på ARKEN og ville eje dem ALLE. Men det ville stå mig i ca. 1000 kr. og så havde jeg jo ikke råd til at sætte slik på fadene. Så jeg styrede min lyst. (Kedeligt og fornuftigt træk ved min karakter!)
I forbindelse med en nisse-krea på 'mit' kreaforum på nettet så jeg så GAVEN til en anden 'blogger'. Et slikfad med teksten "Led os ikke i fristelse..." i bedste Casalinga-stil, da hun er praktiserede Kristen. Hun var egentlig ikke den jeg skulle begave, men jeg MÅTTE gøre det allgevel! (og tør ikke lægge mig ud med de højere magter, når jeg drømmer, at jeg bør male en vis person den slags!) Så fadene blev eftergjort herhjemme og på bagsiden er der skrebet: ikke Susan Liebe, men lavet med kærlighed!




Hold nu mage hvor jeg snakker keramik! Det udspringer faktisk af, at jeg pt. dagligt sidder og drikker kaffe af et rigtig skønt keramisk krus der tilhører Lis Rylander Karlsson fra Karlssons Kludeskab / http://pakhus16.dk/ og tænker, at det er fedt, og faktisk ligner et thestel, som min mor har arvet af min farmor og HADER! Mon ikke jeg skulle skynde mig at melde mig som frivillig arvtager af et sæt lækkert retro stentøjs-thestel med turkise harlekinstern? I think so! (Og så må jeg nok lige vasle kruset i morgen og se efter hvem der har lavet lækkerheden, som jeg pt. nyder min kaffe af.)

fredag den 22. april 2011

Forår i haven

Er der noget så velgørende som forårssol? Jeg har det meste af dagen ladet som om, at jeg er havemenneske med VILDT grønne fingre! (Læs: Jeg elsker en dejlig have, men i virkeligheden vile jeg helst nyde den fra en skøn plet med et glas kølig hvidvin i hånden) Jeg har dog måttet sande, at den slags oaser desværre ikke hverken sår eller holder sig selv. Så i dag er drivhuset skuret ned i brun sæbe, og små så-bakker er fyldt med alskens frø til spiring.
Der er lagt en række kartofler, sat lidt ærter og blomsterkarse og drysset en eller anden blomsterbanding fra Aldi med rund hånd.
Hvis jeg kender mig selv ret, så dør halvdelen grundet forsømmelig vanding, men det har nu alligevel været en hyggelig dag i haven.

Jeg kan godt lide, at planter både er kønne, low-maintainence og gerne spiselige. Således er der skovjordbær som bunddække under aronia-træerne i forhaven... Og så er jeg lige stødt på en plante, som med garanti skal være en del af min have: Ramsløg. Den tiltaler mig på alle måder! Den er først og fremmest en 'ukrudtsplante'- hvilket ud fra mit synspunkt er et plus! De er nemlig så dejligt svære at slå ihjel, selv af mig ;-) Desuden er den faktisk ganske køn! Og så kan hele planten spises. Bladene kan bruges i salater og supper, stænglerne kan klippes som purløg over æggemaden, blendes til urtesalt eller knuses i smør til dejligt kryddersmør. blomsterne drysses i salaten, roden anvendes som forårsløg/hvidløg, og når den er afblomstret kan frøstandene syltes som kapers! Det er jo Kinderæg gange 20! Så i morgen går jeg en tur i skoven for at se om jeg ikke skulle støde på et par eksemplarer, og ellers må krabaterne findes over nettet.

mandag den 18. april 2011

Som tiden dog går...

Søndag den 10. april fyldte min 'baby' 1 år. Hvor blev tiden dog af? Jeg synes LIGE han er kommet til verden, og i stedet kigger nysgerrige brune øjne på mig, en bestemt røst skælder ud, når øllebrøden er for længe om at koge, og han klukker af begejstring, når han med åben mund giver mig et kys på munden.

TILLYKKE MED DIN 1-ÅRS FØDSELSDAG, GUSTAV!


Man kan ikke gå dagen i møde uden et helt specielt sæt fødselsdagstøj til at markere dagen, så der blev syet et lys i kagen, og pustet balloner op på bukserne.



Huset blev behørigt pyntet, og eftersom mor forsvandt ud af huset med de spændende balloner, fulgte det nysgerrige lille menneske efter:




Også indendørs var vi klar til fest:

Og da vi er så mærkelig en familie, at vi egentlig ikke er specielt vilde med lagkage, havde jeg i dagens anledning smækket to IS-lagkager sammen i stedet. Da jeg ikke er den lykkelige ejer af en forkromet ismaskine, blev løsningen altså at købe 5 liter god vanilleis og røre forskellig smag i. Således blev der lavet en version med vanille/kaffe/whisky (host... det var så vist VOKSEN-islagkagen!)

...Og en version med Vanille/After Eight/Pistaciemarcipan. (OGSÅ MUMS!)

Tænk at det kun er et år siden, at jeg fødte mutters alene på badeværelset, og jeg få timer efter kunne sidde på OUH og faktisk fatte at jeg var blevet mor igen.




torsdag den 14. april 2011

Moderne kunst?



.....næh - det er såmen en QR CODE. Hvis du ikke allerede har én på dit visitkort, så kan jeg kun sige HVAD VENTER DU PÅ? Det er freeware, du kan lave én på få sekunder og alle der har downloaded app'en til deres telefon bliver på få sekunder gelejdet direkte til netop DIN hjemmeside/blog... eller hvad du nu beslutter at koden skal henvise til.

Her står der f.eks http://www.pakhus16.dk/

Jeg ser allerede for mig, at den mere nørdede del af kreabloggerne kaster sig ud i korsstingsbroderier og perleplader med QR-link til egen blog. Eller hvad med at sætte én på postkassen med hele familiens navne samt adressen? :-)

Forstår du slet ikke hvad søren jeg fabler om, så har du Wikipedias forklaring her:

QR Code er en form for todimensionel "streg"-kode, som blev udviklet i 1994 af den japanske virksomhed Denso-Wave: "QR" står for quick response (engelsk for "hurtigt svar"), hvilket afspejler systemets skaberes intention om at gøre QR-koder nemme og hurtige at aflæse.

QR Code-systemet er "frit" i den henseende, at Denso-Wave har frigivet specifikationen bag systemet og ikke agter at håndhæve deres patent-rettigheder over det. Til gengæld forlanges det, at alle publikationer og websider der benytter systemet akkrediterer virksomheden med teksten "QR code is trademarked by Denso Wave, inc."

QR Code blev oprindelig skabt til brug i produktionen af biler, hvor komponenterne til bilerne blev forsynet med disse stregkoder så robotter m.v. automatisk kunne genkende dem. I dag er systemet meget populært i Japan, hvor det bruges til en lang række andre formål: Her finder man stregkoder indeholdende adresser, URL'er til hjemmesider, telefonnumre, e-mail-adresser og lignende i aviser, tidsskrifter, reklamer, på vejskilte, på visitkort og utallige andre steder. Man kan få "tilbehørs-programmer" til mobiltelefoner med indbygget kamera der sætter telefonen i stand til at aflæse såvel QR Code såvel som andre stregkode-standarder; på den måde kan sådanne telefoner hurtigt aflæse eksempelvis kontaktinformation fra et visitkort, og gemme dem i hukommelsen til senere brug.

Kapacitet og fejlkorrektionStregkoderne i QR Code-systemet kan laves i forskellige størrelser, afhængig af hvor meget information der skal repræsenteres; de største af dem kan rumme enten 7089 cifre, 4296 latinske bogstaver, 2953 bytes, eller 1817 kanji/kana-tegn.
 
QR Code benytter såkaldt Reed-Solomon-fejlkorrektion til at gøre systemet robust overfor fejl i aflæsningen, beskadigede eller tilsmudsede stregkoder og lignende: Der opereres med fire forskellige niveauer, som kan genskabe de rigtige informationer selv om større eller mindre dele af koden ikke kan læses korrekt: Niveau L kan genskabe 7%, niveau M 15%, niveau Q 25%, og for niveau H 30%.

Denne fejlkorrektion har ført til skabelsen af QR Code-stregkoder med tilsigtede "fejl" i form af små billeder, logoer eller andet inde midt i mønsteret af sorte og hvide kvadrater: For det menneskelige øje "bryder" sådanne billeder helt tydelig stregkodemønstret, men koden kan stadig læses korrekt uden besvær.



onsdag den 13. april 2011

Kreativ aktivering: Forårsmarked Pakhus 16

Hvad gør man, når man er sendt på aktivering af jobcentret, og har udsigt til 4  ugers 'jobsøgningskursus' efterfulgt af tvungen erhverspraktik i et foretagende, man selv skal finde? Man skynder sig at rive i nogle kontakter, og arrangere at man allerede på kursets andendag har fundet erhvervspraktikken. :-) Jeg glæder mig allerede, for jeg har tilbragt hele dagen i selskab med hovedkræfterne bag Pakhus 16's forårsmarked. I kan GODT glæde jer allesammen. det tegner SUUUUPER fedt, og jeg synes det er skønt at kunne tilbyde sin arbejdskraft et sted, som rent faktisk har brug for ekstra hænder og hvor man ikke føler at man bare er 'parkeret' af kommunen. HURRA!
(Tak for en dejlig dag Lis, Pernille og Carsten!)

mandag den 4. april 2011

Forelskede frøer

Er det ikke jordens sødeste glasperle? Nu samler jeg ikke selv på perler til diverse armbånd, men vores fantastiske dagplejemor har ét, og hun er VILD med frøer. En mulig julegave?


Pastellbeads på DAWANDA